Nævn din pris!!! STØTTE-ARRANGEMENT - for Kræftramte børn og deres familier. Download Hans sidste kamp i alle mulige formater. Vælg selv! Eks. 320k mp3, FLAC (cd-kvalitet) ...
name your price
lyrics
Vers 1
Gaden svulmer op for mine øjne og bliver organisk/
Som en henfalden krop, jeg bliver panisk og kaster op/
Byen gir mig kvalme/
Det er som om der ik’ er plads til at vi begge ka’ falme, jeg fik et chok/
Da brevet kom, selvom jeg havde ventet min dom/
Havde jeg aldrig ventet at sku’ sige farvel til mine elskede/
Inden året omme/
Nu’ jeg ik’ andet end en knækket skal der er tom/
Så kom med, mig når jeg skriver poesi jeg selv forstår/
I håbet om at opdage at det hele er en drøm/
Sygdommen spreder sig, med sygeligt hast og jeg ka’ mærke/
Hvordan den siver ind i min hjerne og gør mig fjern fra dig/
Asfalten griner, lejelighedskomplekserne smiler hånligt/
Fordi de ved det snart er forbi for mig/
Det’ forbi for mig/
Troede ik’ jeg sku’ bli’ dødeligt syg på trods af jeg var hypokonder/
Der må findes en doktor med en form for medicin/
Der ka’ kurere cancer, jeg vil ik’ længere se mig som offer/
Nu’ jeg æstetiker, en snob der tar’ stoffer/
Eskapisme rocker huset i mit freudianske loft kom og join mig/
Det hele ordner sig jo ik’ til sidst, fucking løgner/
Skæbnen fløjter, på tredje sidst vers/
Hvis jeg ku’ leve de sidste 36 år af mit liv om/
Ville jeg så ku’ se at alt var beton?/
Omkvæd
Indtil den dag jeg falder om/
Vil jeg kæmpe mod den eksterne verden for alt er beton/
Den vil kaste mig op, jeg’ ik’ andet end slam/
Og der’ ik’ plads til os begge to – alt er beton/ x2
Vers 2
Men i det mindste har jeg knaster på lommen/
Så jeg køber en pose spray-dåser med maling – så kom/
Din fucking lorteby, jeg vansirer dit ansigt og dræber/
Jeg taber ik’ sådan som du vil ha’ jeg gør/
Jeg bomber byen med hærværk, det’ ik’ noget talerør/
Og hvis det er, så’ det et udtryk for at jeg vil ha’ du dør/
Jeg lægger dig ned som en kabale/
Destroerer din maske ved at overtagge hver en flabet dør/
Jeg har ik’ oplyst en eneste om min tilstand, jeg/
Tænkte det ville være bedst med et brev/
Hvor jeg skrev et eller andet om at jeg måt’ rejse ud af landet/
En hvid løgn der kan dække over hvorfor vi ik’ ka se hinanden/
For jeg vil dø i fred og helst på en øde ø et sted/
Hvor jeg ka’ køle ned og ryge bred/
Hvor jeg ka’ slippe fra min’ tanker et sekund/
Og glemme at det gør ondt, bare for en enkelt stund/
Før jeg får kvalme, over bilerne, over butikkerne/
Over menneskerne på gaden, cykelisterne/
Før jeg får kvalme, over gadelamperne og kablerne/
Neon-lyset, lyskrydsene og plakaterne/
Koldsveden drypper ned fra altanerne/
Løber ned ad husfacaderne og overbelaster organer/
Skæbnen fløjter på sit andet sidste vers/
Og jeg, lever et dobbeltliv men ingen aner det/
Omkvæd
Vers 3
Nu’ det en måned siden sidst jeg var ude/
Jeg betragter byen gennem min rude/
Den har vundet kampen og, jeg ka’ ik’ længere kæmpe imod/
Det’ nyttesløst og ligegyldigt, jeg troede jeg kunne vinde men/
Nu gemmer, jeg mig herhjemme og/
Venter blot på at det ender, jeg må ik’ være her længere/
Så kraftcellerne har spredt sig fra min nyre og ud til hele kroppen/
De ved godt det er slut-december/
Mens jeg blir ædt op indefra/
Drikker jeg mig fuld i minder fra en fortid der forsvinder snart/
Jeg kigger på min barndom og det er mindre rart/
Scener glider forbi mine øjne i en himmels fart/
Et enebarn, indebrændt over at sku’ mist’ sin far/
Sikken skam for mig/
Og byen griner bare, på den anden side af ruden/
Den ved ik’ at jeg senere forandrede mig som teenager/
Jeg gik fra at være enspænder/
Til at være ham der havde flest venner, grin med mig/
En småpsykopatisk kontrollerende fætter/
Var du ik’ nede med mig fik du en midtfinger, så skrid med dig/
Da jeg blev voksen blev det mere trivielt/
Mit ve og vel var fint, men jeg havde stadig svært ved at finde mig selv/
Skæbnen fløjter på sit sidste vers, men/
Blir blot til endnu en lyd i musikkens verden/