Vers 1

Det er så nemt at skrive poesi man selv forstår/

Det har du sikkert selv også gjort siden du var elleve år/

Tingene ændrer sig dog/

Jeg går fra at være en knægt der skrev sin indre verden væk med blæk for sjov/

Til at være ham der tænker på hvad der venter i morgen/

Til sikkert at bli’ ham der var talentet i går/

Endt i tårene til sidst glemt med årene/

Sådan går det, det hårdeste er når man forstår det/

Borte fra det hele, sir’ jeg er træt/

Har dræbt tiden og gabt, dagene er blevet korte/

Og jeg tror ik’ på at nogen af os når det/

Når at finde ud af hvad vi ik’ ka’ nå at ordne/

Småproblemer overlever jeg at ordne/

Eskapisme, jeg tror jeg vinder ved at sove det/

Væk, drikker, gaber engang til/

Skaber ubalance, drikker, dræber en chance/

Grebet af angst til tider, bange for eksistens/

Kvalme over det meste, pennen skriver rim imens/

Eminent, rap-lyriker ik’ en pestilens/

Indadvendt som vi nu alle kan blive ind imellem/

Noget i mig tror på det gode og formoder/

Det hele ik’ kommer ud på et sidespor, det’ mildest sagt/

Jeg lever ik’ i nuet, jeg lever i perioder/

Og jeg ka’ ikke rykke mig med egen viljes kraft/



Omkvæd

Følg med mig, lad tankerne føre vej/

Lad sanserne være guide, når verden står på stand by/

Følg med mig, det hele hjælper når/

Vi griber pennen og skriver.. poesi vi selv forstår/

Følg med mig, lad tankerne føre vej/

Lad sanserne være guide, når verden står på stand by/

Følg med mig, det hele hjælper når/

Jeg griber pennen og skriver.. poesi jeg selv forstår/



Vers 2

Alle ting omkring mig mister farve, hvisker tavlen ren/

Øjeblikket sættes på pause travlt ind i dagligdagen/

Jeg lægger mærke til hvordan det hele eksisterer/

Havnet bag en følelse jeg skræmmes af at definere/

Jeg har en trang til at forklare hvordan det hele fungerer/

Jeg har en trang til mange ting men intet sker/

Så jeg skriver poesi jeg selv forstår og mindes om/

For dagene forsvinder inden jeg når at se den komme/

Og inden vi når at se os om er det for sent at vende tilbage/

For sent at sætte præg på andre ting end dem i dag/

Dovenskaben slår mig men jeg orker ik’ at kæmp’ tilbage/

Så jeg sidder her og tænker helt for mig selv og/

Intet hænder, jeg rør jo ik’ en finger/

Men alligevel forventer jeg at tingene ændre sig før jeg forsvinder/

Og jeg har en idé om det hele nok skal gå/

Så længe man kæmper hårdt som få og tiden ikke går i stå/

Men det er en fed løgn, det har historien lært os/

Retfærdighed er en myte for dem der tror på kaos/

I mange tilfælde burde vi lægge ordene bag os/

I ren respekt for sandheden som om den tortureres/

Men vi plabrer løs for meget ligegyldig snak og/

Ord der flyder ud af munden straks, så/

Røven går lige fra første år man kan forklare sig/

Sætninger er til at gennemskue før de starter/



Omkvæd

Følg med mig, lad tankerne føre vej/

Lad sanserne være guide, når verden står på stand by/

Følg med mig, det hele hjælper når/

Vi griber pennen og skriver.. poesi vi selv forstår/

Følg med mig, lad tankerne føre vej/

Lad sanserne være guide, når verden står på stand by/

Følg med mig, det hele hjælper når/

Jeg griber pennen og skriver.. poesi jeg selv forstår/



Vers 3

Et stille perspektiv på et verdsligt liv/

For det’ svært at give et bud på hvad Gud må udstå/

I en moderne tid, hvor splid stadigvæk skabes på grund af ære/

Men det må ha’ været værre dengang med perserriget/

Jeg lever i en mærkelig periode/

Men forstærker min persona gennem kunsten og kærlighed/

Og kærlighed til kunsten, mit hjerteblod/

Den største løgn må være at man kommer længst med ærlighed/

Siger ik’ man skal snyde, bedrage, lyve, lave beskidte kneb/

Sir’ man ik’ skal begrænse sig selv af det der er ilde set/

Den kriminelle er tit ik’ sin egen gerning værdig/

Han fornægter og forklejner sin forbrydelse, fortrydelse/

Vi står ik’ inde for hvad vi gør, til tider/

Og vi gør ik’ hvad vi står inde for, men vi har meninger/

Ihh hvor smukt, det’ så flot og fint det/

Hele skal nok gå så længe vi tænker godt om tingene/

Rimene kommer direkte fra min tankestrøm/

Jeg lukker op for det meste som en lampeånd/

Hvis jeg’ for hård at høre på så har jeg sikkert fået parginson/

Det forklare ogs’ hvorfor jeg ryster på både arm og hånd/

Og hoved fordi du troede du kunne forklare mig hvorn’/

Det hele fungere, du har en trang til mange ting men intet sker/

Så nu sidder du her, sammen med mig og ser/

Hvordan hvert øjeblik passerer, hvert øjeblik passerer/



Omkvæd

Følg med mig, lad tankerne føre vej/

Lad sanserne være guide, når verden står på stand by/

Følg med mig, det hele hjælper når/

Vi griber pennen og skriver.. poesi vi selv forstår/

Følg med mig, lad tankerne føre vej/

Lad sanserne være guide, når verden står på stand by/

Følg med mig, det hele hjælper når/

Jeg griber pennen og skriver.. poesi jeg selv forstår/